Ordrupgaard beviser med særudstillingen af fynbomaleren Peter Hansen, at også mindre gode værker kan sammensættes, så det giver mening. Så meget desto mere mærkværdigt er det, at man hverken på selve udstillingen eller i den ledsagende publikation går ind i spørgsmålet om Hansens mildest talt aparte syn på hans kvindelige kolleger.
