»Der var ingen i familien, der havde rødt hår. I starten troede jeg, jeg havde en hjertefejl, fordi jeg så så anderledes ud end mine søskende«

Bodil Jørgensen kan ikke afvise, at hun går på pension, når hun fylder 67. For hun vil jo også gerne nå nogle ting, som hun siger. Hendes liv er fyldt med aftaler, forestillinger, mennesker. Og Gud. Hun er glad for sin ubetydelighed i universet. Og allerede som barn med ild i håret og på platfødder lærte hun at sige ja til det meste.