Ugens preview
Onsdag aften løbet Dameligaens to jyske hold ind i hinanden for tredje gang i denne sæson.
Begge hold kæmper med at finde den spillemæssige stabilitet, og det har givet flere kampe med knebne nederlag til både Åbyhøj og Lemvig.
Kampen onsdag aften kan derfor blive en kærkommen mulighed for begge hold til at komme tilbage på vindersporet inden slutspillet, som venter om kort tid. Lemvig har ikke omsat pokaltriumfen til succes i Dameligaen, men det har været tæt på mod både Stevnsgade og Virum. Marginalerne er dog ikke gået vestjydernes vej, og derfor kæmper de nu for at fastholde 4. pladsen i tabellen.
Åbyhøj er isoleret i bunden og har nu fokus rettet mod de kommende kvartfinaler mod Hørsholm.
For både Åbyhøj og Lemvig er den store udfordring at få kollektivet til at fungere igen og ramme kampe, hvor flere spillere på en gang rammer et højt niveau og får sammenhæng i spillet.
Derfor kan det godt blive afgørende onsdag aften, hvem der kan bevare roen og tålmodigheden i spillet. Profilerne skal nok igen ramme deres niveau, men de skal have flere med sig, og det hold, der har flest spillere der bidrager vil stå med de bedste vinderchancer.
På baggrund af stillingen i tabellen må Lemvig påtage sig favoritrollen og gå efter en sejr på +5 point.