»Vi har rent faktisk muligheden for at skabe verdens bedste børnefodbold. Det er da fantastisk«
DBU bløder medlemmer i børnefodbolden, der er blevet for resultatorienteret, så det skræmmer nogle af de mindste væk og ikke udvikler de tilbageværende godt nok. Den erkendelse har fået talentudviklingschef Flemming Berg til at sætte gang i arbejdet med en ny national strategi, der skal skabe verdens bedste børnefodbold.